Vores tilgang
Mange arbejder med form. Vi arbejder med det, der bærer den
De fleste har prøvet at få træning til at fungere. I perioder lykkes det. Så ændrer hverdagen sig – og det, der var bygget op, glider langsomt væk.
Hos os skal træning ikke presses ind i livet. Den skal fungere i det, der allerede er. Det skaber kapacitet: evnen til at bære et krævende liv – fysisk, mentalt og energimæssigt.
Hvorfor det går galt
Det er ikke viljen, der mangler
De mennesker, vi arbejder med, mangler sjældent disciplin. De bærer ansvar hver dag – professionelt og privat – og får tingene til at ske.
Alligevel er træningen aldrig rigtig blevet stabil - oftest fordi planen var bygget til et andet liv end deres. Når man forsøger at leve over sin nuværende kapacitet, bliver træning endnu et projekt – og projekter knækker, første gang hverdagen strammer til.
Derfor begynder vi aldrig med et program. Vi begynder med at forstå, hvad dit liv faktisk kan bære, og så bygger vi derfra.
Fundamentet
Fundamentet afgør, om det holder
Om træning holder eller knækker, afgøres af fem fundamenter i dit liv, som gælder for alle mennesker.
Hvis du vælger vores partnerskabsforløb afdækker og arbejder vi med dem systematisk i fundamentanalysen, som forløbet begynder med.
Det fysiske fundament. Kroppen, som den er i dag – ikke som den var engang. Skader, bevægelighed og udgangspunkt bestemmer, hvor vi starter.
Struktur. Rytmen i din hverdag. Træning uden en fast plads og prioritering taber altid til kalenderen.
Kompetence. Trygheden i selv at kunne. Teknik og forståelse, så træning ikke kræver, at nogen holder dig i hånden for evigt.
Ressourcer. Tid, energi og overskud. Vi planlægger efter det liv, du har lige nu – ikke det, du får en dag.
Regulering. Evnen til at justere og skrue op og ned for at skabe kontinuitet. Det vigtigste af de fem – og typisk fuldkommen overset.
i praksis
Vi arbejder ikke med faste programmer
Din fysiske og mentale dagsform er forskellig fra uge til uge.
Det er din træning og coaching sessioner også. Vi taler om, hvor du er, når du kommer ind ad døren enten i Hørsholm eller online, og vi doserer derefter.
Det skal være krævende nok til at flytte noget over tid, men aldrig så hårdt, at det tager mere, end det giver. Det gælder uanset, om vi træner eller taler om alt det, der omgiver det – søvn, mad, restitution og vaner.
Fundamentet er det samme, uanset hvordan du vælger at samarbejde med.
Start med en samtale
Vi starter altid med en samtale
Den indledende samtale er uforpligtende og varer ca. 30 minutter. Du møder os, ser stedet og finder ud af, om det giver mening at arbejde sammen.